Vi er et lille plakatfirma, som åbnede dørene i oktober 2018.
PosterMoon er drevet af Jonas Lynge Keinicke og Margit Hau. Arbejdsfordelingen er kort fortalt, at Jonas regner og Margit tegner.
Vi er gift, og sammen har vi to skønne unger, Villi og Emmi. Det var faktisk vores søn, som kickstartede hele ideen med at starte vores egen plakatshop, da vi synes, der manglede noget nyt og anderledes på plakatmarkedet til børneværelset. Derfor startede Margit, som er uddannet designer og kunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, skitseringen til en serie af børneplakater og en ABC bog med søde og personlige alfabetdyr. Herefter er der kommet mange nye og anderledes plakater til samlingen, som både er til børn, unge, voksne og alt midt i mellem. Alle vores plakater er designet, tegnet og finpudset af Margit, og vi designer hele tiden nye og spændende plakater til hjemmet.
PosterMoon har nu et bredt udvalg af plakater og posters til dit unikke hjem. Søger du inspiration til boligindretningen, eller trænger væggene til nyt liv, har vi plakater til alle hjemmets rum lige fra kontoret, soveværelset, stuen, køkkenet til børneværelset. Mangler du inspiration til boligindretningen, kan du starte med at lade dig inspirere af vores mange plakater, og eksempler på plakatsammensætninger, som du finder under de enkelte plakater.
Vi har opdelt vores plakater og posters i kategorier, for at gøre det nemt at navigere rundt i udvalget. Vi har blandt andet illustrationer, botaniske motiver, kort, street art posters, sjove plakater med filmreferencer, søde plakater til børneværelset og meget mere. Med andre ord har vi noget til enhver smag. Alle vores plakater og posters er af eget design og forhandles eksklusivt online her på PosterMoons webshop. Vi arbejder hele tiden med nye, moderne og trendy plakatdesigns, så hold øje med vores sortiment, da det løbende bliver opdateret og vokser sig større.
Vores plakater er af høj kvalitet til gode priser. Vi trykker plakaterne på to forskellige papirskvaliteter. Dette gør vi, da der er forskel på udtrykket i de forskellige plakater og posters. Nogle plakater egner sig bedst til en papirskvalitet med en mat coating, mens andre plakater gør sig bedst på papir med en semi gloss. Fælles for begge papirstyper er dog, at det er af en høj kvalitet, med stor farvemætning og lang holdbarhedstid uden at falme, så du kan nyde plakaterne i årevis.
Ud over vores brede udvalg af plakater, er PosterMoon også hjem for Alfabetdyrenes ABC bog. En bog fyldt med fantasifulde dyr, bogstaver og sjove tekster. Alle de søde alfabetdyr fra bogen fås også som seperate plakater fra A til Å og samlet som en ABC plakat.
Hvis du ønsker at gøre plakaten til børneværelset til din helt egen, så trykker vi både ABC plakaten, alfabetdyrene og punkt-streg plakaterne som navneplakater, hvor barnets navn og fødselsinformationer bliver trykt på plakaterne.